Jeg har været en kvinde så mange gange.
Indianerne siger at fra hver barn du føder som kvinde bliver du skabt på ny. Din sjæl fornyes. Dette gælder også fra hver Position og kapitel du lever i som kvinde.
Jeg har fornyet min sjæl mange gange blot i dette liv.
Som kvinde har jeg været en datter, og en søster.
Jeg har været en gravid kvinde bærende på den ene af mine døtre og igen gravid bærende på to af mine døtre.
Jeg har været en veninde og er stadigvæk en veninde.
Jeg har været en ven og er stadigvæk en ven. Jeg har været en kvinde med to bryster.
Jeg har været en kvinde uden to bryster.
Jeg er en kvinde der har overlevet brystkræft. Jeg er en kvinde som har sluppet min krop for en stund i det guddommelige Lys.
Jeg er en kvinde som blev genoplivet og har derfor 2 fødsels års dage:
d. 8.Marts og d. 6. Oktober.
Jeg er en kvinde der har overlevet
massiv hjertesorg.
Jeg er en kvinde der rejser mig altid.
Jeg er en kvinde som har rejst
alene rundt i verden.
Jeg er en kvinde der har stor succes med min passion i livet.
Jeg er en kvinde der bliver ved med at tro på mig selv uanset hvad som bliver smidt i hovedet på mig.
Jeg er en kvinde som har været en
Hustru 2 gange.
Jeg er en kvinde som har forrådt.
Jeg er en kvinde som er blevet forrådt.
Jeg er en kvinde som mistet min far som barn.
Jeg er en kvinde som sendte min mor afsted over på den side.
Jeg er en kvinde som hele mit liv har været en lærer og er det stadig.
Jeg er en kvinde som er
min egen lærermester hver dag.
Jeg er en kvinde der har mistet og tabt alt.
Jeg er en kvinde som har vundet alt.
Helle louise Kierkegaard – Lui