Beskrivelse
Lost and Found
Jeg har lyst til at dele dette maleris historie med jer, da det er ét af mine udvalgte favoritmalerier fra min tid da jeg boede og arbejdede i Hanstholm Fyrtårn. Det er malet i en tid hvor jeg skabte malerier i et Tema som hed
” Lost and Found”
Dette var mit første maleri i serien ”Lost and found”. Det er skabt i en vanvittig farverig tid hvor energierne var høje og særlig magiske og transformerende.
Jeg føler mig altid lidt fortabt og på samme tid “reddet” når jeg tænker på dette sjælefulde værk.
Maleriet bor I idag et sted Norge, da det blev solgt på en udstilling jeg havde dengang i Galleri Nobel.
Dette maleri er ét ud af få udvalgte som bliver foreviget i en særudgave tryk på aluminium plade, hvor jeg efterfølgende selv lægger hånd på nogle detaljer for at fremhæve konturerne i farverne. Dette får aluminium værket til at fremstå råt og lækkert og er meget autentisk og transparent i farverne fra originalmaleriet.
Jeg signerer og nummerer hver aluminium plade.
I det flotte kvadratiske mål 50 x 50 cm er inkl. unik skjult aluminium vægophæng på bagsiden, lige til at hænge op på væggen.